Krøllede topskud er ofte de
første symptomer på angreb af bladlus.
Især rød æblebladlus kan forårsage kraftige skader på æbletræer (Dysaphis
plantaginea).
Foto: Magnus Gammelgaard
Senere begynder bladene at
visne. (Dysaphis plantaginea).
Foto: Magnus Gammelgaard
Angreb af bladlus støder vi på overalt. Ofte vil et bladlus angreb ikke
betyde mere for værtplanten end lidt væksthæmning, lidt krøllede blade
og lidt tilgrisning af bladoverfladen.
Når det drejer sig om rød æblebladlus er resultatet ofte noget andet.
Det så man bl.a i vækstsæsonen 2004. Over hele landet fandtes kraftige
angreb af denne bladlus på forskellige æblesorter. Ikke nok med at de
nye skud fik visne blade og skudene stoppede væksten totalt, men også
frugterne blev totalt ødelagte. Selv i større frugtplantager måtte man
mange steder erfare at udbyttet totalt udeblev.
Det er dog sjældent at et angreb udvikler sig så voldsomt og kan kun
skyldes at de klimatiske forhold dels om efteråret vor æglægningen
fandt sted, men også om foråret var optimale.
Når man ruller bladene op ses de
røde, let voksbeklædte bladlus (Dysaphis plantaginea).
Foto: Magnus Gammelgaard
Kraftigt sammenlrullede blade på
de nyudviklede topskud, er de første symptomer på angreb. Der skal ikke
være mange bladlus tilstede, før bladene begynder at rulle tæt sammen.
Denne sammenrulning beskytter lusene mod udefra kommende klimatiske
påvirkninger, samt andre set fra bladlusenes synspunkt, ugunstige
påvirkninger.
Som andre bladlus udskiller denne art også sukkerstoffer såkaldt
"honningdug", der giver grobund for de såkaldte branddugsvampe. Denne
mørke belægning nedsætter fotosyntesen, samt giver bladene en uæstetisk
klæbrig overflade.
Kun myrerne er glade for honningduggen og de gør derfor alt for at
beskytte lusene mod ugunstige påvirkninger, herunder angreb af
nyttedyr. Ofte kan man se myrerne gå til angreb på f.eks mariehøns.
Afhængig af æblesorten dannes der på bladene rødlige deformiteter.
Er der tale om kraftige angreb over en længere periode standses
skud-/bladudviklingen totalt.
Angreb på de små nydannede frugter er også meget almindeligt, og det
medfører de typiske små og knortede frugter kaldet "luseæbler". Disse
små frugter modnes (tvangsmodner) normalt tidligere end de andre
frugter og er næsten helt uden smag.
Kraftige angreb medfører ligeledes at næste års blomstring og høst
bliver væsentligt reduseret.
Små knortede, deforme og
underudviklede æbler kaldes populært for "luseæbler". (Dysaphis
plantaginea).
Foto: Magnus Gammelgaard
Rød
æblebladlus overvintrer som æg på æblegrenene. Æggene bliver lagt om
efteråret og er som nylagte gullige og ca 0,5 mm lange. Efter en 14
dages tid begynder de imidlertid at blive mørkere og ender med at blive
skinnende sorte. Bruger man en lup vil man ofte kunne finde disse
sorte, glinsende æg om vinteren eller i det tidlige forår, selvom de er
forsøgt gemt under knopskæl, grenkroge eller andre fordybninger på
grenene. Det er dog umuligt at skelne dem fra æg lagt af den grønne
æblebladlus.
Æggene klækkes omkring tidspunktet når blomsterne er i stadiet "tæt
klynge", altså lige inden blomstringen. De nyklækkede bladlus begunder
straks at suge på de nyudviklede blade.
Efter 4 hudskifter er de voksne, vingeløse hunner klar til at føde
levende unger uden befrugtning (jomfrufødsel).
Bliver forholdene for fødeoptagelse dårlige fødes istedet vingede
hunner der flyver hen til andre æbleblade.
Hver hun producerer ca 150 til 200 unger og da udviklingstiden for den
generation er ca 3 uger, kan det hurtigt gå stærkt...........
Den røde æblebladlus har værtskifte, d.v.s. at den har en del af sin
udviklingstid på en anden plante. I dette tilfælde er der tale om arter
af vejbred ( Plantago ) og skræppe (Rumex).
Hen på sommeren, sidst i juli, forlader de fleste røde æblebladlus
således træerne, for at fortsætte deres liv på ovennævnte ukrudtsarter.
Hen på efteråret vender de vingede lus tilbage til æbletræerne og der
fødes både hanner og hunner.
Hunnerne lægger æg på grenene og sikrer næste års generationer.
Det har vist sig at vejrforholdene om efteråret er essentielle for
angrebets størelse den kommende sæson. Et regnfuldt efterår resulterer
i et lille antal lagte æg og et deraf følgende svagt angreb den
kommende sæson.
Bekæmpelse:
Kemisk
| Aktiv stof |
Handelsnavn |
Mere information |
pyrethrin I og II + rapsolie
|
InsektFri Spruzit N klat til brug
|
ECOstyle
A/S
|
Brug af kemiske bekæmpelsesmidler er normalt skadelig for den naturlige
bekæmpelse, idet også nyttedyrerne rammes.
| I erhvervet anvendes også
|
Selv i erhvervsmæssigtdyrkede plantager hvor en del insektmidler er til
rådighed, har det vist sig særdeles vanskelig at bekæmpe denne
bladlusart. Dels er lusene i sig selv beskyttet af et godt vokslag,
dels sidder de beskyttet i de sammenrullede blade. Derfor forsøger man
at sprøjte så snart de første angreb konstateres.
Opdateret d. 05.01.2023
Til forsiden
|
